Funktion
En kølebaffel er en varmeveksler, der overfører varmen i rumluften til en kølevandskreds.
Varmeoverførslen mellem rumluft og overflade sker på to måder.
1. Dels sker det gennem en strålingseffekt mellem baflens overflade og rummets flader,
2. dels som konvektion mellem luften, der ligger nærmest overfladen, og
selve overfladen.
Disse to varmeoverførselsværdier giver til sammen den samlede varmeoverførsel.

Kølebaflen er en del af et klimaanlæg, der som regel bliver installeret i loftet.

Kølebaflen integrerer funktionerne af køling og opvarmning samt distri-bution af rummets luft.
Brugen af et kølebaffel system gør det muligt at opnå gode resultater med hensyn til komfort, sundheds-mæssige fordele og energibesparelser. Fordelene er meget lavt støjniveau; høje hygiejnestandarder; ingen ubeha-gelige trækgener og en ensartet rumtemperatur.

Der opnås høj energieffektivitet, ved udnyttelsen af lavenergi input for både køling og opvarmning og ved fravær af ventilatorer på enheden og lave tryktab og deraf lave pumpeomkostninger, samt lave vedligeholdelsesom-kostninger og reduktion af installationsomkostninger takket være ingen elinstallationer og kondens-afløbskanaler i rummet.

kølebafler, bruger vand til at regulere rumtemperaturen. Rumluft bliver sendt gennem coilen i baflen, hvor vandet, enten koldt eller varmt, cirkulerer, hvilket resulterer i at rummets lufttemperatur reguleres, hvilket skaber den allerbedste komfort for de medarbejdere der arbejder / opholder sig i rummet. De Vandbårne løsninger omfatter nedhængte eller integrerede kølebafler, passive eller aktive.

Hvorfor er det vigtigt at regne med stråling og konvektion?
Eftersom strålingen indebærer varmeoverførsel mellem overflader, påvirker den ikke lufthastighederne i rummet.
Varmeoverførsel gennem konvektion skaber derimod lufthastigheder,
da det kræver, at luften passerer de varmeoverførende overflader.
Ved beregninger på egenkonvektion og efterfølgende lufthastigheder, kan kun den konvektive overførsel medtages, når det gælder generering af lufthastigheder.

Statisk og dynamisk tryk og dets indvirkning på luftbevægelser i rum
Når luften i et rum får en vis hastighed, vil den føre den tilstødende luft med sig, hvilket påvirker den resulterende lufthastighed i rummet. Det der sker med luftbevægelser i et rum, kan teoretisk forklares med en enkelt ligning:

Denne ligning forklarer det fænomen, der opstår i et rum, og forklarer også, hvorfor et fly flyver, en seljbåd sejler mod vinden, en induktionsbaffel fungerer, og forklarer også mange lufthastighedsfænomener, der indtræffer under egenkonvektionsvafler.
Det dynamiske tryk er det samme som hastighedstrykket, dvs. det tryk der dannes pga. lufthastigheden.
I et rum er det samlede tryk altid lige så stort, da der ikke forekommer noget trykfald. Dette betyder, at hvis der skabes en lufthastighed, vil der være et dynamisk tryk, hvilket automatisk giver et lavere statisk tryk i rummet.
En mængdeenhed i en luftstråle, der har en hastighed, har et lavere statisk tryk end den omgivende luft, hvorved den omgivende luft vil accelere ind mod luftstrålen, og når dette sker, presses luftstrålen sammen, så den bliver smallere.
Når den tungere koldere luft forlader egenkonvektionsbaflen med en vis hastighed, vil rumluften fra siderne bevæge sig ind mod luftstrålen og presse den sammen.
Dette betyder, at lufthastigheden under en egenkonvektionsbaffel øges under baflen i forhold til, hvad den er lige ved baflens udløb. Det gør også, at lufthastighederne bliver relativt tilsvarende under en egenkonvektionsbaffel, uafhængigt af baflens bredde. En bred baffel opnår et par decimeter under undersiden en smallere luftsøjle, der ikke har samme form som den i en smallere egenkonvektionsbaffel.
Hvis egenkonvektionsbafler placeres ved siden af hinanden med meget lille afstand, vil der ikke kunne passere tilstrækkeligt rumluft mellem luftstrømmene, hvorved det lave statiske tryk i luftstrømmene gør, at rumluften presser luftstrålerne sammen til en enkelt luftstråle, hvilket resultere i højere lufthastigheder.
Samme fænomen indtræffer, hvis en egenkonvektionsbaffel placeres tæt på en væg. Rumluften kan da ikke passere mellem luftstrøm og væg, uden at rumluften fra rummet trykker luftstrømmen fra egenkonvektionsbaflen
ind mod væggen. Dette kaldes for Coanda-effekten, når det sker oppe ved loftet, en det er det samme fænomen, der sker, når en egenkonvektions-baffel placeres tæt på en væg.
Den sammenpresning af luftstrålen, der sker lige under baflen, når rumluften presser den, aftager siden længere nede, når den blandes med rumluften. Luften bliver lettere og udvides. Hvor dette punkt indtræffer, afhænger af rummets højde. I et højt rum falder luften længere under egenkonvektions-baflen, inden den udvides. I et lavere rum falder luften ikke så langt, da gulver er den absolutte bremse for luftstrømmen. Lufthastigheden afhænger ikke af rumhøjden i normale rum med 2,5 – 3,0 m i rumhøjde.

Egenkonvektionsteknik
Varmeoverførsel
En kølebaffel er en varmeveksler, der overfører varmen i rumluften til en kølevandskreds. For at undgå kondens må vandtemperaturen til baflerne ikke være for lav (ca. +14° C). I første omgang overføres varmen i rumluften til kølebaflens overflade, hvorefter varmen ledes fra overfladerne ind mod rørvæggen, hvor næste varmeoverførsel sker til kølevandet. Af den temperaturforskel, der kommer fra forskellen mellem rumluftens temperatur og køkevandskredsens temperatur, er 80-90% mellem rumluften og overfladen, mens kun
10-20% opstår mellem rørvæg og vand. Forudsat at der forekommer turbulent strømning i vandet og afhængigt af, at varmeovergangstallet er mange gange større i vand end i luft. Varmeoverførslen mellem rumluft og overflade sker på to måder. Dels sker det gennem en strålingseffekt mellem baflens overflade og rummets flader, dels som konvektion mellem luften, der ligger nærmest overfladen, og selve overfladen. Disse to varmeoverførselsværdier giver til sammen den samlede varmeoverførsel.

Varmeoverførsel gennem stråling
Det er vigtigt at vide, at varmeoverførsel gennem stråling er en varmeoverførsel mellem kun kølebaflernes overflader og rummets overflader. Dette afhænger af overfladernes temperaturforskel og af luftens temperatur.
Det er relativt let at beregne varmeoverførslen gennem
stråling ved at anvende strålingsligningen:

Brochure-Kølebafler

є er materialets evne til at absorbere og emittere varme.
Alle normale materialer i et rum, med undtagelse af blankt metal har en є-værdi på 0,88-0,97. Lakerede overflader har en є-værdi på ca. 0,95 mens glas, tegl og andre materialer har en є-værdi på ca. 0,9. For blankt metal er є-værdien ca. 0,1. Dette betyder, at varmeoverførsel gennem stråling ikke kan udnyttes, hvis kølebaflens overflade eller rummets flader er af blankt metal.
Forudsat at rummets flader helt omslutter kølebaflerne, hvilket er det mest almindelige tilfælde, regnes areal A som kølebaflens omsluttende overflade. Kølebaflens overflade har normalt є-værdien 0,95. Den samlede єt-værdi er værdien for kølebaflens overflade multipliceret med є-værdien for rummets overflader. є-værdien for rummets overflader kan være lidt forskellige, men som overslag kan en є-værdi på ca. 0,94 vælges til almindelige rum.
Den samlede єt -værdi bliver således
0,95 × 0,94 ≈ 0,9
En єt -værdi på 0,9 er en god værdi at anvende ved overslagsberegninger.

Varmeoverførsel gennem konvektion
Varmeoverførsel gennem konvektion beskriver, hvad der
sker meget tæt på pladeoverfladerne mellem rumluften
og selve pladeoverfladen. Varmeoverførslen beregnes
gennem ligningen:
P = є × A × (Tkølebaffel – Trum)
P = effekt (W)
є = varmeovergangstallet (W/m²,°C)
A= overflade (m²)
T= temperatur (K) (°C + 273)

Et problem med at beregne varmeoverførslen gennem egenkonvektion er at finde det korrekte varmeovergangstal, є-værdien. Varmeovergangstallet mellem luft og overflade varierer, dels afhængigt af temperaturforskellen og dels af overfladens størrelse og dens hældning. Højere temperatur-forskel giver et højere varmeovergangstal.
Horisontale overflader giver et højere varmeovergangstal for små overflader (bredde mindre end 1 m).
Mens en ca. 1 m bred plan vertikal overflade kun har et varmeovergangstal på ca. 3 W/m² ° C og en 5 cm bred overflade har et overgangstal på ca. 5 W/m² ° C, så har en 1 cm bred overflade et varmeovergangstal på ca. 10 W/m² °C (10° C i temperaturforskel).
For at øge effekten i en egenkonvektionsbaffel kan den kølede luft, der er noget tungere, udnyttes. Dette kan gøres ved at fremstille en højere baffel med sider, hvor en kold og tung luftvolumen opnås under baflen, hvilket øger lufthastig-heden gennem kølebaflens overflade og derved øger varmeovergangstallet.

Træk er mere end lufthastighed
Træk defineres normalt som en uønsket lokal afkøling af en del af kroppen og forårsages af luftbevægelser. Trækoplevelser påvirkes af lufthastighe-den, lufttemperaturen og turbulensintensiteten.
Turbulensen i luftstrømmen har som sagt også en stor indvirkning på risikoen for træk. Et mål på turbulensen er turbulensintensitet. Turbulensintensiteten er et udtryk for, hvor meget lufthastigheden i en luftstrøm varierer i forhold til middelhastigheden i luftstrømmen. Det er altså en kombination af lufthastighed, lufttemperatur og turbulensintensi-tet, der afgør risikoen for træk. Forskellige forhold mellem lufthastighed, lufttemperatur og turbulens-intensitet kan give samme trækrisiko.
Formlen for turbulensintensitet er følgende:

TFV2
ACTIVE CHILLED BEAM WITH 2 WAYS AIR SPREAD PATTERN FOR IN VIEW INSTALLATION FOR COOLING AND HEATING

TFS4
COMPACT ACTIVE CHILLED BEAM WITH 4 WAYS AIR SPREAD PATTERN FOR COOLING AND HEATING

TFS2-L
ACTIVE CHILLED BEAM WITH 2 WAYS AIR SPREAD PATTERN WITH INTEGRATED LIGHT FOR COOLING AND HEATING

TFS2
ACTIVE CHILLED BEAM WITH 2 WAYS AIR SPREAD PATTERN FOR COOLING AND HEATING

TFP
PASSIVE CHILLED BEAM

TFP1
ACTIVE CHILLED BEAM FOR WALL INSTALLATION WITH 1 WAY AIR SPREAD PATTERN FOR COOLING AND HEATING

TFI
ACTIVE CHILLED BEAM FOR CONCEALED INSTALLATION WITH 4 WAYS AIR SPREAD PATTERN FOR COOLING AND HEATING

TFB2
ACTIVE CHILLED BEAM WITH 2 WAYS AIR SPREAD PATTERN FOR COOLING AND HEATING

TFBH2
HIGH PERFORMANCE ACTIVE CHILLED BEAM WITH 2 WAYS AIR SPREAD PATTERN FOR COOLING AND HEATING