Odensevej 128
4700 Næstved
Tlf. 45 87 66 74
jens@2k.dk

Affugtere

Anvendelse: Til indendørs svømmehaller, SPA bade og andre meget fugtige rum, hvor mennesker skal opholde sig. Hvis fugtigheden i sådanne rum kommer over 70% RF ville dette resultere i at mennesker ville føle det ubehageligt, og vanddampe ville kondensere på alle kølige overflader, så som vinduer, eller vægge. Vore luftaffugterne er designet til at løse disse problemer effektivt og økonomisk.

Fordele ved vores konstruktion:

  • Høj ydelse ved lavt strømforbrug.
  • Yderst pålidelig drift.
  • Lave driftsomkostninger.
  • Lydsvag.
  • Reduceret vedligeholdelses krav.
  • Begrænser nødvendigheden af luftudskiftning.
  • Varmegenvinding ved opvarmning af vandet.
  • Mikroprocessor styring, egnet for kommunikation med CTS systemet.

Hvordan fungerer en affugter ?

En kondensaffugter fungerer efter et meget enkelt princip. En ventilator trækker fugtig luft ind gennem fordamperen, hvor luften afkøles til under dugpunktet. Luftens indhold af vanddampe kondenseres på fordamperens kolde overflade og opsamles i en vandbeholder eller bortledes til afløb. Den kolde, tørre luft fortsætter gennem kondensatoren, hvor den opvarmes for derefter at blive blæst ud i rummet igen, parat til at optage ny fugt fra rummet. Denne proces fortsætter indtil de ønskede konditioner er opnået.

Princip:

Temperatur & RF-værdier

Luftstrøm og temperatur:

 

I det illustrerede eksempel kommer der 25°C varm luft (1) med en relativ fugtighed på 70% RF ind i fordamperen. Inde i den kolde fordamper (2) falder lufttemperaturen til 17°C og den relative fugtighed stiger til 88% RF. Dette får vanddampen til
at kondensere, og kondensvandet løber ned i en vandbeholder.

For at fjerne alt vand selv ved relativ tør luft, er det vigtigt at ikke hele luftstrømmen nedkøles i fordamperen, da der er risiko for, at dugpunktet så ikke kan nås fuldt ud. Derfor ledes kun en del af luften gennem fordamperen for at opnå max. kondensering, mens resten af luften føres forbi fordamperen, som vist i eksempel 2.1. Dette resulterer i en blandet luftstrøm på 18°C og 85% RF mellem fordamperen og kondensatoren (3). Idet den passerer den varme kondensator, vil den blandede luftstrøm sikre at kondensatoren nedkøles tilstrækkeligt.

Slutresultatet er en udblæsningstemperatur fra affugteren på 33°C og 35% RF (4). Temperaturen er steget, fordi den elektriske energi til kompressoren omdannes til varme, og fordi der frigøres latent varme under kondenseringsprocessen.

Fugtstyring
Den indbyggede hygrostat på displayet gør det muligt at kontrollere nøjagtigt hvormeget den relative fugtighed skal sænkes. Indstil ønsket relativ fugtighed. Når den er nået, stopper hygrostaten automatisk affugtningsprocessen. På den måde risikerer man ikke skader på grund af for kraftig udtørring, ligesom affugtningsprocessen bliver langt mere energiøkonomisk.

Temperaturstyring
Hvis rumtemperaturen ligger uden for affugterens arbejdsområde (3-32°C) standser affugteren. Den starter igen automatisk, når rumtemperaturen igen ligger inden for affugterens arbejdsområde. Dette betyder at affugteren er i drift så længe rumtemperaturen ligger inden for arbejdsområdet, hvorved den relative fugtighed gradvis sænkes.

 

 

Kompressoren (1) tager varm gas fra lavtrykssiden og presser det ind i kondensatoren (3). Ventilatoren (7) suger den kolde luft fra fordamperen (2) gennem kondensatoren (3), hvor den opvarmes af den varme gas. Ved denne proces afkøles gassen og ender som væske i receiveren (8).

Det flydende kølemiddel, som nu har et højt tryk, passerer gennem et tørfilter (5) som fjerner uønsket fugt fra kølemidlet. Derpå passerer kølemidlet gennem kapillarrør eller en termostatisk ekspansionsventil (4a/4b), hvor trykket reduceres, før det ledes ind i fordamperen (2), hvor det når kogepunktet og igen bliver til varm gas med lavt tryk.

 

Kapillarrør og termostatisk ekspansionsventil har grundlæggende den samme funktion. Nemlig at reducere fra højt tryk til lavt tryk og at styre kølemidlets passage gennem fordamperen. Ved lavt tryk vil varmen fra den luft som trækkes/suges hen over fordamperen transformere kølemidlet i fordamperen til gas.

 

 

Kapillarrøret fungerer som en statisk modstand. Når kølemidlet skal passere gennem et langt tyndt rør, reduceres trykket.

Den termostatiske ekspansionsventil er en dynamisk modstand. Føleren sender et signal til ventilen, som får ventilen til at åbne sig lidt og modsat. Hvis fordamperen ikke får tilstrækkeligt kølemiddel, stiger følertemperaturen, og det får ventilen til at åbne sig lidt og modsat. 

 

I modsætning til et kapillarrør kan en termostatisk ekspansionsventil kompensere for forskelle i RF-værdi og temperaturen på den luft, der suges ind i affugteren. Derfor er ekspansionsventilen klart den bedste løsning, når der er tale om store affugtere, men det er også en dyrere løsning, og der opnås ikke nogen væsentlig højere kapacitet ved at bruge den i de mindre affugtere. 

 

Afrimning
Fordamperen bliver meget kold - alt afhængig af rumtemperatur og luftens relative fugtighed. Generelt er en lav lufttemperatur ensbetydende med en lav fordampertemperatur.


Hvis luftens temperatur er under ca. 15-20°C (afhængig af den relative fugtighed) begynder der at dannes is på fordamperfladen. Hvis isen får lov at samle sig på fordamperen, vil det reducere affugtningskapaciteten. For at undgå dette, afrimes den ved hjælp af varm gas fra kompressoren.

Når temperaturen på fordamperfladen når ned på den indstillede temperatur på 5°C aktiveres en timer, og efter 30 minutter åbner magnetventilen (6) og varm gas cirkuleres rundt i fordamperen og smelter effektivt den is, der har samlet sig på fordamperfladen. Når den indstillede temperatur er nået, lukker magnetventilen og systemet vender tilbage til normal aktiv drift.

Hvorfor har vi brug for affugtning?
Behovet for effektiv affugtning begrænser sig ikke kun til vandskader, nybyggeri, produktionsprocesser, swimming pools, vandværker og andre åbenlyst fugtige steder. Bygninger, værdigenstande og mennesker i alle klimatiske områder vil ofte have gavn af affugtning i andre mindre åbenlyse dagligdags situationer.

Udeluften er aldrig fuldstændig tør noget sted i verden, og indendørs er der utallige faktorer, der bidrager til en høj relativ fugtighed: Sved fra mennesker, os og damp fra madlavning og badning, fugt fra produktionsprocesser eller opbevaring af fugtige varer, selv bygningskonstruktion og møbler bidrager til den relative fugtighed i rummet.

I dag isoleres nye bygninger meget bedre end tidligere på grund af de stadigt stigende energipriser. Isoleringen holder nok kulden ude, men den nedbringer også luftskiftet og holder på fugten. Et sikkert tegn er dug på ruderne, som hurtigt kan blive til fugt, der er til skade for træværket.

De vigtigste årsager til og tegn på, at der er behov for affugtninger er:

  • angreb af mug og svamp
  • forhold hvor mikroorganismer trives/formerer sigdefault list entry two
  • det er vanskeligt at male f.eks. metaloverflader
  • fejlfunktion i forbindelse med elektronisk udstyr
  • korrosionsangreb
  • fugtskader på varer, bygningsdele, møbler osv.
  • ubehag på grund af fugtigt indeklima

I alle disse situationer er der behov for at sænke luftens relative fugtighed. Flere forskellige metoder kan tages i anvendelse for at nedbringe luftens relative fugtighed. 

På en varm sommerdag i Danmark med en rumtemperatur på 20°C og en relativ fugtighed på 60% RF er vandindholdet i luften ca. 8,5 g vand/kg luft. I et rum på 80 m3 svarer det til ca. 1 liter vand. 

Hvis temperaturen om natten falder til 0°C kondenserer mere end 50% af vandindholdet i luften til dug. Det er 5 g vand/kg luft eller næsten en halv liter kondenseret vand i et rum på 80 m3. Dette kan føre til flere forskellige alvorlige problemer.

Opvarmning og ventilation
Det længst kendte princip for nedbringelse af luftens fugtighed bygger på den fysiske kendsgerning, at varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft.

Med denne traditionelle metode suges frisk luft ind i rummet, hvor den opvarmes så den kan optage yderligere vanddampe. Derefter bortventileres den fugtholdige luft. Denne proces fortsætter indtil de ønskede konditioner i rummet er opnået.

Tørring ved hjælp af opvarmning og ventilation anvendes i stadig mindre grad, da det er energikrævende og meget uøkonomisk, idet varmen bogstavelig talt kastes ud af vinduet. Dertil kommer, at den friske luft der suges ind i rummet også har en vis relativ fugtighed, og det forlænger tørreprocessen, alt afhængig af årstiden, udetemperatur og vejrforholdene.

På grund af de høje energipriser er affugtning i dag den mest foretrukne tørremetode overalt i verden. 

Affugtning
Det grundlæggende princip ved affugtning forudsætter, at rummet er lukket. Det vil sige, at vinduer og døre skal holdes lukkede, så der kommer ingen eller meget lidt udeluft ind i rummet. Luften cirkulerer kontinuerligt gennem aff ugteren, og fugten udkondenseres og ledes i en vandbeholder uden varmetab til det fri. Helt modsat den traditionelle metode med opvarmning og ventilation. Ud over de indlysende fordele ved det lavere energiforbrug, er affugtningsprocessen nemmere at styre, så længe rummet forbliver lukket. 

Fordele ved kondenstørring

  • reduceret energiforbrug
    (ca. 80% reduktion sammenlignet med traditionel opvarmening og ventilation)
  • mindre risiko for skaltørring og kritisk punkttøring, fordi temperaturen er lavere
  • intet energitab. Den elektriske energi til kompressor ventilatormotor omdannes til varme
  • styret proces, idet rummet er lukket 

Affugtere