Thermokey tilbyder det bredeste udvalg af varmevekslere for køletårnsvand, eller enhver anden væske der er kompatibel med kobber eller rustfrit stål. De er bygget med udvendig aluminiumsbeklædning der er beskyttet af en plastfilm og har fødderne lavet i rustfrit stål. Der kan vælges en mængde ekstra udstyr inklusiv en CE mærket kontrolpanel. Thermokey tørkølere fås endda med dobbelt coil i en V konfiguration. Disse tørkølere kan ved standard konditioner levere ydelser på 19 til 732 kW og lavt lydniveau kan fås hvis det er krævet.

Lidt teori:

Tørkølere (drycoolers) bruges som kølere til kondensatorerne, i de vandkølede køleanlæg (chiller), men bruges ofte også som frikølere. Enten sammen med førnævnte køleanlæg, men også sammen med luftkølede køleanlæg. Er det sammen med vandkølede køleanlæg, så er det enten kondensator køl, eller frikøl, hvilket vil sige, at der er ikke mulighed for integreret frikøl = frikøl i overgangsperioden. Har man derimod en frikøler koblet sammen med et luftkølet køleanlæg, kan man have integreret frikøling, og dette kan i Danmark, betyde rigtigt mange flere timer, hvor man kan nyde godt af den ”gratis” køling. Et af de steder, hvor man virkeligt kan udnytte frikølen, er i industrien, hvis man kan køre med høje vandtemperaturer, da man i nogle tilfælde, helt kan undvære mekanisk køl

Indirekte frikøling med væske som varmebærer kan også give en stor besparelse på elforbruget til køling. Her fjernes varmen fra f.eks. et serverrum via en tørkøler ved lavere udetemperaturer og en chiller ved højere udetemperaturer. For at opnå så stor besparelse som muligt ved frikøling, er det vigtigt at væskens driftstemperaturer er så høje som muligt. Højere temperaturer af væsken giver længere perioder om året med frikøling og mindre elforbrug ved mekanisk køling. I nedenstående figurer er vist et eksempel på et indirekte frikølesystem. Et køleanlæg med væskebaseret frikøling kan også have mange andre konfigurationer. F.eks. kan tørkøleren være integreret i chilleren (dette er dog en relativ dårlig udnyttelse af frikølen, da frikølefladen er som kondensatorfladens mål) eller den mekaniske del af anlægget kan være integreret i fancoilen (Upflow / Downflow / Inrow / InRak / OnRak, etc.) i serverrummet. I forhold til forskellige anlægstyper er det vigtigt at sikre at temperaturgrænsen for frikøling bliver så høj som muligt, da denne har direkte betydning for energibesparelsen. Ligeledes er det også en fordel, hvis anlægget kan frikøle delvist, således at ved temperaturer lidt over frikølegrænsen fjernes så meget varme muligt mens resten fjernes vha. chilleren. Et anlæg med frikøling kan spare op imod 50 % af elforbruget til køling af serverrummet. Som tommelfingerregel kan man sige, at anlægget bruger ca. ¼ el ved frikøling i forhold til almindelig mekanisk køling.

For køling ved hjælp af frikøling (udnyttelse af kuldeenergien i udeluften) er det muligt at reducere elforbruget til køleanlægget. Dette kan opnås ved at montere en tørkøler på anlægget. Der foretages ikke beregninger af el-besparelser her da disse er relativt komplicerede. Nedenstående ses et eksempel på hvorledes frikøling med en tørkøler til proceskøling kan etableres. En del af vandmængden til proceskølingen ledes uden om vandkøleren (fordamperen) og ud til tørkøleren. I denne tørkøler afkøles vandet via kuldeenergien i udeluften.

Et eksempel:

Da computerchips bliver mindre og hurtigere bliver de varmere og varmere. Typisk kommer næsten 40% af et datacenters elregninger fra dets køleudstyr. For at hjælpe med at nå exaflop-barrieren og ud over, investerer nogle datacentre i bedre kølesystemer end de nuværende standardteknologier.

Det eneste formål med datacenterets køleteknologi er at opretholde miljømæssige forhold, der er egnede til ITE-drift. Opnåelse af dette mål kræver fjernelse af varmen, der produceres af ITE’en og overførsel af denne varme til nogle varmelegeme. I de fleste datacentre forventer operatørerne, at kølesystemet fungerer kontinuerligt og pålideligt.

Thermokey-løsninger er blevet valgt igen for deres pålidelighed af National Center for Nuclear Research i Swierk for Polens største varmvandskølet supercomputer.

National Center for Nuclear Research er det største forskningsinstitut i Polen (over 1000 ansatte, 70 professorer og indehavere af dr. Hab. Postdoktorale grad samt over 120 ph.d.-studerende). Det polske institut er specialiseret i acceleratorfysik og -teknologi, materialeforskning med nukleare teknikker, udvikling af spektrometriske teknikker, nuklearelektronik og også anvendelse af nukleare teknikker til miljøforskning, nuklearmedicin mv.

“Den valgte løsning er den mest miljøeffektive til rådighed i dag”, udtaler professor Wojciech Wislicki, projektdirektør på Swierk Data Center. “Dette skyldes ikke kun, at vand er en meget effektiv kølevæske, men også fordi væsken i systemet er omkring 35 ° C, så det er muligt at anvende et passivt kølesystem hele året rundt. Sammenlignet med mere traditionelle kølemekanismer, der bruger koldt vand, som kræver en køleenhed, håber vi at spare omkring 120.000 euro om året. “

Fordelene ved denne teknologi er jo mere klar, når den sammenlignes med dem, der bruger luftkøling. I modsætning hertil skal vores system give os mulighed for at spare op til 80% af den elektricitet, der ville have været forbrugt, for ikke at nævne kompleksiteten og størrelsen af ​​de involverede enheder. “

Takket være en væsentlig reduktion i CO2-udslippet er varmvandsbaserede kølesystemer det mest miljøvenlige på markedet. Dens høje energieffektivitet betyder, at denne teknologi anbefales af Europa-Kommissionen som en målløsning for fremtidige store datacentre.

“I Polen er denne type løsning kun blevet brugt på pilotprogrammer, i meget begrænset omfang”, påpegede professor Gregorz Wrochna, direktør for Nationale Center for Nuklear Forskning (NCBJ). “Det er ingen overdrivelse at sige, at når det kommer til anvendelse på industriel skala af varmvandsbaseret køleteknologi, er vi pionererne i dette land.”

Thermokey-opløsningen afkøler Swierk Data Center: 896 ti-core Intel Xeon E5 2680 v2-generationsprocessorer; 57TB RAM – i 16GB-moduler med høj densitet og 180TB diskplads ved hjælp af højtydende 400GB SSD-arrayer.

I systemet installeret på Swierk Data Center vil væskekøling udtrække varme direkte fra computerens kerne.

Men – i modsætning til andre mindre avancerede løsninger som dem, der anvendes i enterprise-servere – køler væsken ikke blot processorerne, men også andre varmegenererende komponenter som hukommelse og diske. Systemet er også udformet således, at enkelte komponenter kan tages ud til vedligeholdelsesformål uden risiko for væskelækage og uden at skulle stoppe driften af ​​hele systemet.

Download katelog

V-Køler

Flat-Bed

Tørkølere / Frikøler

Tørkølere (drycoolers) bruges som kølere til kondensatorerne, i de vandkølede køleanlæg (chiller), men bruges ofte også som frikølere. Enten sammen med førnævnte køleanlæg, men også sammen med luftkølede køleanlæg. Er det sammen med vandkølede køleanlæg, så er det enten kondensator køl, eller frikøl, hvilket vil sige, at der er ikke mulighed for integreret frikøl = frikøl i overgangsperioden. Har man derimod en frikøler koblet sammen med et luftkølet køleanlæg, kan man have integreret frikøling, og dette kan i Danmark, betyde rigtigt mange flere timer, hvor man kan nyde godt af den ”gratis” køling. Et af de steder, hvor man virkeligt kan udnytte frikølen, er i industrien, hvis man kan køre med høje vandtemperaturer, da man i nogle tilfælde, helt kan undvære mekanisk køl

Indirekte frikøling med væske som varmebærer kan også give en stor besparelse på elforbruget til køling. Her fjernes varmen fra f.eks. et serverrum via en tørkøler ved lavere udetemperaturer og en chiller ved højere udetemperaturer. For at opnå så stor besparelse som muligt ved frikøling, er det vigtigt at væskens driftstemperaturer er så høje som muligt. Højere temperaturer af væsken giver længere perioder om året med frikøling og mindre elforbrug ved mekanisk køling. I nedenstående figurer er vist et eksempel på et indirekte frikølesystem. Et køleanlæg med væskebaseret frikøling kan også have mange andre konfigurationer. F.eks. kan tørkøleren være integreret i chilleren (dette er dog en relativ dårlig udnyttelse af frikølen, da frikølefladen er som kondensatorfladens mål) eller den mekaniske del af anlægget kan være integreret i fancoilen (Upflow / Downflow / Inrow / InRak / OnRak, etc.) i serverrummet. I forhold til forskellige anlægstyper er det vigtigt at sikre at temperaturgrænsen for frikøling bliver så høj som muligt, da denne har direkte betydning for energibesparelsen. Ligeledes er det også en fordel, hvis anlægget kan frikøle delvist, således at ved temperaturer lidt over frikølegrænsen fjernes så meget varme muligt mens resten fjernes v.hj.a. chilleren. Et anlæg med frikøling kan spare op imod 50 % af elforbruget til køling af serverrummet. Som tommelfingerregel kan man sige, at anlægget bruger ca. ¼ el ved frikøling i forhold til almindelig mekanisk køling.

For køling ved hjælp af frikøling (udnyttelse af kuldeenergien i udeluften) er det muligt at reducere elforbruget til køleanlægget. Dette kan opnås ved at montere en tørkøler på anlægget. Der foretages ikke beregninger af el-besparelser her da disse er relativt komplicerede. Nedenstående ses et eksempel på hvorledes frikøling med en tørkøler til proceskøling kan etableres. En del af vandmængden til proceskølingen ledes uden om vandkøleren (fordamperen) og ud til tørkøleren. I denne tørkøler afkøles vandet via kuldeenergien i udeluften.

Frikøl - Proces

Frikøl - Luftkølet - Serverrum

Frikøl - Vandkølet Chiller

Frikøl - Luftkølet Chiller

AFS – AIR FRESH SYSTEM

FUNKTIONER
ThermoKey adiabatisk kølesystem er udstyret med specielle højtryksdyser, som gør det muligt at kompensere for spidsbelastningens spidser, med et minimum af vandforbrug i maksimalt 500 timer om året.

Kombinationen af højtryksvand og nebuliseringseffekten af dyser (MISTING effekt) og et specielt designet elektronisk styringssystem repræsenterer det innovative princip for AFS-systemet. Det bruger kun den mængde vand, der er nødvendigt for at opnå den ønskede adiabatiske virkning.

Tüv Certified: “Ingen fare i sammenhæng med risikoen for legionærers sygdom”.

AFS - Tørkøler / Frikøler

AFS - System

V-Tower – Tørkøler / Frikøler

FUNKTIONER
V-tårnet er en tørkøler, der tillader et kølesystem svarende til køletårnet, men uden aerosol problemer.
Den er udstyret med et EPS (Fordampende Panel System) adiabatisk system med fordampningspaneler for at nå højere specifikke kapaciteter i forhold til en traditionel Dry Cooler.
Det adiabatiske system kan fungere på to måder:
Vandbesparelse: Forøget specifik kapacitet ved brug af H2O – (H2O, når motoren er maksimal).
Energibesparelse: energibesparelse for at hjælpe ventilatoren (H20 straks).
V-Tower opfylder VDI 2047-2 specifikationen

Betjening og styrker af V-Tower

  • Ingen vandbehandling nødvendig
  • Ingen overfladebehandling af veksler
  • Reduceret vand og energiforbrug
  • Ubegrænset antal timer om året
  • Lav samlede ejeromkostninger
  • Kraftigt design

V-Tower Tørkøler / Frikøler

Industrial vertical V-Tower vs sloping V-Tower

WFS – WET FIN SYSTEM

FUNKTIONER
Det er Thermokeys hybridkølesystem, som giver mulighed for fuld fleksibilitet i drift, arbejde ved lavt tryk (2-3 bar) og i meget mange timer om året (op til 1000).

Brugeren kan vælge om man skal prioritere forbruget af vand eller elektricitet. Takket være miste effekten og den øgede udvekslingseffektivitet giver WFS-systemet mulighed for at nå højere mætningsniveauer.

Da WFS-systemer bruger vand i et højt antal timer om året, er der tilvejebragt en sort dobbeltlagsfinne for at forbedre beskyttelsen af den finnede pakke.

Mainz Universitätsmedizin Laboratory certificerer, at WFS opfylder standarden VDI 2047 del 2, der sikrer hygiejnisk forsvarlig drift.

WFS - Tørkøler / Frikøler

WFS - System